Transport og håndtering af farligt gods i virksomheden

Transporterer din virksomhed farligt gods ad vej eller håndteres det i virksomheden??

f.eks. Ammoniak, Svovlsyre, Ammoniumgødning, dieselolie, benzin, ilt- og gasflasker eller andre produkter med fareseddel og UN-nummer, - så har din virksomhed måske brug for en sikkerhedsrådgiver, da der kan være krav om lovpligtig sikkerhedsrådgivning

 

Erhvervsmæssig transport

Alt farligt gods, der transporteres af virksomheder, skal være klassificeret, dvs. henført til et bestemt UN-nummer. Derudover gælder der en række generelle vilkår ved erhvervsmæssig transport af farligt godt på vejene, f.eks. til chaufførens uddannelse, anvendelse af godkendte emballager, tanke og køretøjer samt mærkning med faresedler.

 

Vilkår for erhvervsmæssig transport af farligt gods

Virksomheder skal bruge den officielle udgave af ADR-konventionen ved transport af farligt gods på vejene. For at skabe overblik har Beredskabsstyrelsen udarbejdet en oversigt over de krav, der overordnet skal være opfyldt ved disse transporter (uddrag).

Oversigten henviser til relevante bestemmelser i ADR-konventionen.

Oversigten er ikke udtømmende og kan derfor ikke erstatte brug af ADR-konventionen.

 

Eksempler på krav i forbindelse med ADR-transport af farligt gods

Godset skal være klassificeret dvs. henført til UN-nummer, godsbetegnelse og emballagegruppe.

Godset skal være korrekt emballeret. Dette omfatter brug af UN-godkendt emballage.

Emballager, herunder IBC’s, skal være mærkede med UN-nummer og faresedler.

For visse stoffer tillige med godsbetegnelsen.

Den transporterende enhed skal være afmærket med faresedler og orange skilte.

Der skal medbringes et transportdokument.

Der skal medbringes skriftlige anvisninger (sikkerhedskort) med instruktioner til føreren i tilfælde af et uheld.

Føreren af køretøjet skal være i besiddelse af et ADR-uddannelsesbevis, der omfatter grundkursus og evt. specialiseringskurser.

Andet berørt personale skal være uddannet i de krav, der stilles til transport af farligt gods, herun-der de sikkerhedsmæssige aspekter. Der skal foreligge dokumentation for gennemført uddannelse.

Der skal medbringes håndildslukkere og andet sikkerhedsudstyr.

Godset skal være forsvarligt stuvet og surret.

Emballager, herunder IBC’s må ikke åbnes under transporten.

Der må ikke befordres andre personer end mandskabet med køretøjet.

Forbud mod rygning under håndtering af godset i nærheden af og indeni køretøjet/containeren.

Bestemmelser om forbud mod sammenlæsning skal iagttages.

Bestemmelser om sikring og om opsyn skal iagttages.

 

Virksomheder, der   transporterer farligt gods på vejene, skal derudover have udpeget en   sikkerhedsrådgiver. Det fremgår af Færdselsstyrelsens (nu Trafik-styrelsens) bekendtgørelse nr. 665 af 18. august 1999 om   sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods. Læs endvidere   om sikkerhedsrådgiverordningen via følgende link: Sikkerhedsrådgiver

Er   du i tvivl, så ring for en afklaring og få evt. et tilbud på samarbejde og få   en extern sikkerhedsrådgiver tilknyttet til virksomheden.

 

                                                                    

UN 1202

 

 

Undtagelsesbestemmelser

Erhvervsmæssig transport af farligt gods kan blive undtaget fra dele af de generelle regler under bestemte forudsætninger. F.eks. er der undtagelser ved transport af farligt gods til og fra et arbejds-sted eller hvis den samlede mængde af farligt gods er mindre end den såkaldte frimængde.

 

Transport til og fra et arbejdssted

Virksomheder kan under visse forudsætninger medbringe farligt gods til et arbejdssted eller tran-sportere farligt gods retur fra et arbejdssted, uden at bestemmelserne i ADR finder anvendelse.

For eksempel må transporten ikke være hovedaktiviteten med kørslen, og der er særlige regler for, hvor meget farligt gods der må medbringes per emballage.

 

Forudsætninger for at undtagelsesbestemmelsen gælder

Transporten af det farlige gods skal være en underordnet aktivitet. Det betyder, at hovedformålet med transporten ikke må være transport af farligt gods. Hovedformålet med transporten skal som udgangspunkt være transport af personer (arbejdskraft) til et arbejdssted.

Det forudsættes således, at det farlige gods medbringes til det arbejde, som den eller de personer, der befinder sig i køretøjet, skal være med til at udføre. Tilsvarende kan farligt gods medtages retur fra et arbejdssted, når de pågældende personer har deltaget i det arbejde, det farlige gods har været anvendt til.

 

Maksimal mængde farligt gods pr. emballage

Der må højest medbringes 450 liter per emballage. Det faktiske indhold i emballagen afgør, om undtagelsesbestemmelsen kan finde anvendelse.

Eksempelvis vil en emballage med kapacitet på 1.000 liter kunne anvendes til transport af 450 dieselolie.

 

Hvis transporten er en del af en arbejdsopgave, hvor der må anvendes et ikke registreringspligtigt køretøj er der ingen krav til transporten i henhold til ADR; men medarbejderne der håndterer er omfattet af kravet om kap. 1.3 uddannelse

 

Her kan undtagelsesbestemmelsen anvendes (eksempler)

- en gravemaskinefører på en byggeplads medbringer dieselolie til drift af den gravemaskine, han selv skal betjene

- en servicemand medbringer kølemiddel i forbindelse med servicering af køleanlæg

 

Her kan undtagelsesbestemmelsen ikke anvendes (eksempler)

- en medarbejder kører ud med dieselolie til kollegerne på en arbejdsplads, hvor han ikke selv skal deltage i det arbejde, det farlige gods skal anvendes til. Hovedformålet betragtes dermed som væ-rende transport af farligt gods, hvorfor undtagelsesbestemmelsen ikke kan finde anvendelse.

- en lagermand kører om morgenen ud fra virksomheden med medarbejdere og farligt gods til 3 forskellige arbejdssteder (i samme køretøj). Selv om der kan argumenteres for, at hovedformålet er transport af arbejdskraft, kan undtagelsesbestemmelsen ikke finde anvendelse, idet transporten betragtes som intern distribution

- en medarbejder kører midt på dagen til frokost i virksomhedens pickup med fastmonteret 450 liter tank (emballage) med dieselolie. Her er der ikke tale om, at hovedformålet er transport af arbejdskraft, idet der ikke på bestemmelsesstedet skal udføres arbejde, hvortil det farlige gods skal anvendes